Det er tegnestuens kvalitetsmålsætning, at klienten får et byggeri, der i overensstemmelse med god byggeskik, opfylder de af bygherren stillede krav til byggeteknik, brugsværdi og øvrige arkitektoniske kvaliteter.
Vores miljømålsætning er, at de bygninger firmaet udfører, gennem den samlede livscyklus påfører miljøet mindst mulig belastning. Dall og Lindhardtsen A/S’s Kvalitets- og miljøhåndbog fremsendes om ønsket.
Vi har erfaring med miljørigtig projektering, hvilket giver god mulighed for at skabe bæredygtige løsninger baseret på bevidste valg. Vi giver vores bygherrer grundig vejledning og rådgivning gennem projektforløbene, således at bygherren kan opstille sine specifikke miljømål og rådgiverne efterfølgende i løsning af opgaven kan sikre, at målene nås og dokumenteres.
Tegnestuen har 20 års erfaring med CAD-projektering. Alle medarbejdere har PC-baserede arbejdsstationer med adgang til ADT 2007.
Vores Internet opkobling er en bredbånds ADSL-løsning med LAN-mail. Herudover benytter vi digitale planlægningsværktøjer, grafiske programmer og 3D modelværktøjer. Der benyttes web-baseret projektering, som vi gennem de sidste 10 år har haft rigtig gode erfaringer med.