|
11.04.2011 |
Første spadestik
Byggeriet på Syddansk Universitet i Odense er igangsat. Byggeafsnit 39 opføres i tæt forbindelse med eksisterende idrætsanlæg og bliver på 3.800 m². Nybyggeriet skal rumme aktive arealer med studie- og forskningsfaciliteter til Institut for Idræt og Biomekanik.
Foto:
Anders Boe
Producer og Journalist
Center for Kunst og Videnskab
Syddansk Universitet
|
|
11.11.2010 |
Christian Kloch fylder 40 år
den 11.november 2010.
I april 2007 tiltrådte Christian Kloch som partner hos Dall & Lindhardtsen A/S med ansvar for virksomhedens akkvisition og udviklingsarbejde. Herudover varetager Christian Kloch rollen som sagsansvarlig partner på en række af tegnestuens sager. Christian Kloch har sideløbende med sit arbejdsmæssige engagement fuldført akademiuddannelser i Projektstyring og Ledelse 2006, og i Ledelse og Management 2007. Christian Klochs erfaring hos arkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen A/S omfatter en lang række projekter, der i skala spænder fra villaprojekter for private bygherrer til Holbæk Centralsygehus, Universitetshospital i Greifswald, byggeafsnit på Ålborg Universitet og aktuelt Syddansk Universitets nye Institut for Idræt og Biomekanik. Alle er de byggerier med rum til menneskelig udfoldelse, særligt fokus på materialer, løsninger af høj kvalitet og forfinet enkelhed i detaljen.
|
| 02.06.2010 |
Den Arktiske Ring og Fritflyvningsvolieren
Nye anlæg til isbjørne og flamingoer i ZOO
Arbejdet med de tilsammen 4.500 m² store anlæg er startet, gravemaskinerne er gået i jorden og spunsningen i gang.
|
| 03.03.2010 |
Kjeld K. Knudsen fylder 60 år d. 3. marts 2010
Hos Dall & Lindhardtsen kan Kjeld K. Knudsen samtidig fejre 30 års jubilæum. Her har han været hovedkraften bag gennemførelsen af en lang række projekter, som tæller flere byggeafsnit på Aalborg Universitet, Nærum Amtsgymnasium og Centralsygehuset i Esbjerg, alle byggerier der fremstår som arkitektur, hvor mennesket, livet og god kvalitet er i centrum. Herudover har han forestået arkitektarbejder på bygningsanlæg i Zoologisk Have i København for hvem Dall & Lindhardtsen A/S netop nu projekterer Fritflyvningsvoliere for flamingoer samt isbjørneanlæg Den Arktiske Ring.
|
|
28.08.2009-
30.08.2009 |
Studietur til Berlin
|
| 26.05.2009 |
Mette Seiding fylder 40 år d. 26. maj 2009
Hos Dall & Lindhardtsen A/S er Mette Seiding hovedkraften bag en lang række projekter, hvoriblandt bygningsanlæggene i Zoologisk Have København særligt kan fremhæves. Mette Seiding forvalter interessen for arkitektonisk idé-udvikling og -formidling gennem bevidst og professionel stillingtagen til udfordringerne i hvert enkelt projekt fra skitsefase over projektering til realisering, altid med særlig fokus på det gode samarbejde.
|
| 02.10.2008 |
Flodhestehuset i Zoologisk Have præmieret
Dall & Lindhardtsen modtog på arkitekturens dag d. 01.10.2008 præmie for smukt gennemført byggeri for Flodhestehuset i Zoologisk Have.
|
|
07.07.2008 |
Den nye hjemmeside kører!
|
|
12.06.2008-
16.06.2008 |
Studietur til Portugal - Porto og Omegn
|